Fængselsbetjent i Nyborg stukket ned

Natten til fredag blev en fængselsbetjent i Nyborg Statsfængsel stukket med en kniv af en af de indsatte. Ved tre-tiden ville fangen på toilettet, men i stedet overfaldt han betjenten med en bordkniv og skar en flænge i kinden på ham.

-

Omkring tyve minutter i tre natten til fredag ringede den indsatte efter to fængselsbetjente, fordi han skulle på toilettet. Netop da de åbnede døren for at lukke ham ud, svingede han ud med en almindelig smørrekniv og ramte den ene ansatte på kinden.

Efterfølgende fik fængselsbetjentene sammen overmandet fangen og lagt ham i håndjern. Betjenten slap med en flænge under øjet, som skulle sys med fem sting.

Det er kriminalpolitiet i Nyborg, der nu efterforsker sagen.

\"Men vi kender intet til motivet, siger kriminalassistent Leif Michelsen til Ritzau.

Den indsatte afsoner i øjeblikket en dom for røveri, og det er kun 10 dage siden, at han blev overført til fængslet i Nyborg fra Vestre Fængsel i København på grund af voldelig opførsel.

Tidligere på ugen forltalte fængselsinspektør Jens Tolstrup, at han vil forlade Nyborg Statsfængsel, fordi arbejdet er blevet for hårdt.

Oversigt

    Oversigt