Fængselsinspektør kritiserer personalet

Der er dyb mistillid mellem ledelser og fagforeninger i  fængslerne på Sjælland og Fyn. Fagforeningerne beskylder ledelserne for at ignorere et dårligt arbejdsmiljø, mens ledelserne mener, at fagforeningerne overdriver problemerne. Fængselsinspektøren i Nyborg beskylder fagforeningerne for at køre skræmmekampagne.

-

Kritikken fra fængselsinspektør Jens Tolstrup kommer efter, at  chefen for Vestre Fængsel i København, Ole Hansen tirsdag valgte at søge sin afsked efter et mistillidsvotum fra Fængselsforbundet.

\"Fagforeningen bruger en infam tone. Den er nedvurderende, den er inkriminerende, og den er ond\", siger Ole Hansen, der nåede at stå i spidsen for Vestre Fængsel i syv år.

Den 63-årige Ole Hansen får fuld opbakning i sin kritik af personalet fra ledelsen i Nyborg Statsfængsel.

Skræmmekampagne
\"Danmark er det land i verden, hvor der er mest personale i fængslerne. Fængselsforbundet kører en skræmmekampagne, hvor de fremstiller virkeligheden i fængslerne som frygtelig for de ansatte\", siger Jens Tolstrup til Jyllands-Posten.

Han erkender, at der problemer med vold, men Tolstrup mener, at fagforeningerne overdriver.

I følge fængselsledelserne er det kun på Fyn og på Sjælland, at der er problemer med fagforeningens tone.

Oversigt

    Oversigt