Fængslet fire uger for at true kæreste med gevær

En 43-årig mand fra Hedehusene blev fredag varetægtsfængslet i fire uger efter at han torsdag aften truede sin ekskæreste med et oversavet jagtgevær.

Den 31-årige ekskæreste havde netop forladt en lejlighed på Stadionvej i Odense, da hun blev passet op af den 42-årige mand på fortorvet.

Manden hev et oversavet jagtgevær frem, og truede hende på livet.

Kvindens bekendt i lejligheden så dog optrinnet og alarmerede politiet. Kort efter blev manden anholdt i en anden lejlighed på Stadionvej. Politiet fandt våbnet og ammunition i en sportstaske.

Manden, der er fra Hedehusene på Sjælland, blev i grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uge.

Oversigt

    Oversigt