Fængslet for forsøg på at påkøre politimand

En 30-årig mand er blevet idømt fire måneders fængsel, efter han i april forsøgte at påkøre en politimand.

Natten til den 17. april fløj en 30-årig mand igennem Odense i en voldsom biljagt med politiet.

Manden er torsdag blevet idømt fire måneders fængsel, skriver Fyns Anklagere på Twitter. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 30-årige mand forsøgte på den syv minutter lange biljagt at påkøre en betjent, hvorefter han to gange påkørte patruljevogne med politifolk i.

Betjenten måtte springe for livet i krydset Rugårdsvej/Fjordsgade. Forinden havde patruljevognene jagtet manden på blandt andet Edisonsvej, Tolderlundsvej, Thomas B. Thriges Gade og Ejlskovsgade.

Manden var spirituspåvirket og overtrådte flere færdselsregler. Biljagten endte, da manden kørte galt og smadrede ind i et trafiklys.

Gerningsmanden blev efter anholdelsen i april varetægtsfængslet i fire uger. Forholdenes grovhed gjorde, at manden blev fængslet af hensyn til retshåndhævelsen, meddelte Fyns Politi dengang. 

Oversigt

    Oversigt