Fængslet i fire uger for frihedsberøvelse

En 25-årig mand blev onsdag fængslet i fire uger sigtet for frihedsberøvelse og grov vold.

Den sigtede blev varetægtsfængslet i surrogat, der betyder, at han skal opholde sig på lukket psykiatrisk afdeling.

Forsvareren har taget forbehold om eventuel kære. Retten har også har afsagt kendelse om, at sigtede skal mentalundersøges.

Holdt fanget i fem timer

Den 25-årig polske mand brød tirsdag aften ind i en stuelejlighed i Ringe på Midrfyn. Her holdt han en 28-årig beboer som gidsel og udsatte ham for vold og trusler.

Klokken 3.23 natten til onsdag blev polakken anholdt af Fyns Politi.

Den 25-årige er sigtet for ulovlig indtrængen, grov vold, trusler og frihedsberøvelse. Ifølge sigtelserne har polakken taget en saks og senere en slagtekniv, som han har stukket og truet med under det fem timer lange forløb.

- Den 28-årige beboer bliver stukket i hænder og på halsen, men der er mest tale om afværgelæsioner og overfladiske stik. Han er ikke kommet alvorligt fysisk til skade, siger specialanklager Klaus Holten Kristensen fra Fyns Politi.

Den 25-årige polak og den 28-årige beboer kender ikke hinanden, og motivet for indbruddet og overfaldet står derfor uklart.

Oversigt

    Oversigt