Fængslet: Jagtede sin bror med kokkekniv

En 31-årig mand blev torsdag varetægtsfængslet. Han er sigtet for at jagte sin bror med en kniv gennem et center i Odense onsdag aften.

Den 31-årige mand opsøgte onsdag aften sin bror i dennes restaurant i et center i Vollsmose.

Der opstod noget tumult, og han gik i køkkenet og tog en kokkekniv. Broderen flygtede fra restauranten og ud gennem centret. 

Undervejs blev han skarpt forfulgt af broderen, der forsøgte at stikke ud efter ham. Han rev kundevogne og stole ud imellem ham selv og broderen for at komme væk. 

Den 31-årige flygtede derfra, og tog så ud til broderens bopæl, hvor han ødelagde broderens bil.

Den 31-årige valgte af ukendte årsager at tage tilbage til Vollsmose Torv, hvor politiet fik ham anholdt. Dog først efter at betjentene var blevet svinet til verbalt. 

Den 31-årige blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, og her blev han varetægtsfængslet i fire uger.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt