I det fynske folks tjeneste

Fængslet for salg af to kilo narko

En 24-årig mand blev onsdag varetægtsfængslet i fire uger sigtet for salg og distribution af to kilo amfetamin.

Manden blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Svendborg, og politiet er derfor yderst sparsomme med oplysninger i sagen.

Manden har solgt amfetaminen på Nordfyn, og da han blev anholdt havde han 800 gram amfetamin på sig.

I følge anklager Flemming Høj Larsen fra Fyns Politi, er salg af to kilo amfetamin noget ud over det sædvanlige, og hvis den 24-årige findes skyldig risikerer han flere år i fængsel.

19-årig fængslet

Den 24-årige får i arresten selskab af en 19-årig mand fra Odense, der i en anden sag fik 14 dages væretægtsfængsling for salg og besiddelse af hash og amfetamin.

Ved du noget? Så send os et tip