Fængslet for vold mod ældre mand

En 37-årig voldsmand blev ved et grundlovsforhør 1. juledag varetægtsfængslet til den 19. januar for et overfald i Odense julenat.

Overfaldet fandt sted på Jagtvej, hvor et ældre ægtepar julenat kom hjem til deres lejlighed og mødte den 37-årige, der stod i døren til ejendommen.

Slog og sparkede

Ægteparret bad ham flytte sig, så de kunne komme forbi med deres pakker, men i stedet for begyndte han at sparke og slå manden, og også da manden sank sammen på jorden, fortsatte voldsmanden med spark.

Politiet pågreb hurtigt manden efter overfaldet, og da han var prøveløsladt for vold, blev han altså fremstillet i grundlovsforhør.

Oversigt

    Oversigt