I det fynske folks tjeneste

Fængslet for voldtægt i Odense

Voldtægtsmistanke mod en 22-årig ung mand, der blev anholdt søndag, er så stærk, at han er fængslet i fire uger.

Trods den unge mands benægtelser er han mandag blevet fængslet for at have voldtaget en kvinde i Odense.

I grundlovsforhøret har anklageren overbevist dommeren om, at der er en begrundet mistanke mod den 22-årige.

Han sigtes for at have begået forbrydelsen fredag aften mod en ung kvinde, han ikke kendte i forvejen.

Voldtægten fandt i følge kvinden sted i hendes lejlighed først på aftenen.

Den nu fængslede blev anholdt søndag eftermiddag, men politiet vil ikke oplyse flere detaljer om sagen.

Dommeren satte fristen til fire uger, oplyser Fyns Politi.

/ritzau/