Færdselssikkerhedspris til odenseaner

Lægesekretær Birte Landorph, UlykkesAnalyseGruppen på Odense Universitetshospital, fik onsdag Rådet for Større Færdselssikkerheds hæderspris for en særlig indsats for trafiksikkerheden.

Uddelingen skete på årsmødet i Rådet for Større Færdselssikkerhed, som havde sygehusenes rolle i arbejdet med trafiksikkerhed som tema.

Derfor søgte man en prismodtager i sygehusverdenen.

Der blev hurtigt zoomet ind på UlykkeAnalyseGruppen, hvis arbejdet, Rådet betegner som et forbillede med hensyn til indsamling, formidling og brug af sygehusdata i trafiksikkerhedsarbejdet.

- Helt fra UlykkesAnalyseGruppens begyndelse for 27 år siden har Birte Landorph fungeret, som den røde tråd, der har bundet dagligdagen sammen, holdt styr på alt det praktiske og været et vigtigt bindeled til omverdenen - også Rådet for Større Færdselssikkerhed, hedder det i begrundelsen for prisuddelingen.

Oversigt

    Oversigt