I det fynske folks tjeneste

Færdselsuheld på motorvejen

En bil med to voksne og fire børn er forulykket ved Nr. Aaby.

Ulykken skete klokken 11.51, da familien kom kørende i vestgående retning. Bilen er væltet rundt på taget, og der er 3-4 tilskadekomne. Ingen kom dog alvorligt til skade, men familien skal alligevel en tur forbi skadestuen.
 
- Når det er et uheld på motorvejen, så betragtes det altid som et højhastighedsuheld. Derfor skal alle på skadestuen, hvis der er skader, som ikke er umiddelbart synlige, siger vagtchef hos Fyns Politi Erik Haldkjær. 

Ulykken skete i vestgående retning ved frakørsel 57, men der er endnu ingen meldinger om årsagen til ulykken.