I det fynske folks tjeneste

Færdselsulykke i ferietrafikken

Tre biler var involveret i en færdselsulykke på den fynske motorvej ved Årup. Ingen kom noget til.

Tæt trafik på efterårsferiens store hjemrejsedag var søndag over middag skyld i at tre biler ramlede sammen på motorvejen ved Årup.

Ulykken skete, da en bilist bremsede ned på grund af kø forude. Bilen bagved bremsede også, men bilisten bagved den var ikke opmærksom nok og kørte op bagi bilen foran.

Sammenstøddet var kraftigt nok til, at de to biler blev skubbet op bagi den forreste bil.

I den midterste bil var der en gravid kvinde, som blev kørt til undersøgelse på OUH, men der var ingen personskade.