Færge sendt til tælling indtil torsdag

Færgen, der påsejlede Svendborgsundbroen mandag morgen, har fået skader i et omfang, der fjerner den af sejlplanen til og med torsdag.

Ærøfærgen sejlede mandag morgen ind i en pille ved broen over Svendborgsund - formentlig på grund af den stærke tåge og strøm i vandet.

Nu har Ærøfærgerne sammen med Søfartsstyrelsen og et klassifikationsselskab foretaget en række tekniske undersøgelser for at finde ud af, om færgen kunne sættes tilbage i rute eller skulle en tur på værft - og det sidste blev altså tilfældet.

- Der skal skiftes stål bag beklædningen, der holder færgen sammen. Og så er en skrue blevet beskadiget, da man vendte færgen, siger Kjeld Møller, der er direktør for Ærøfærgerne.

Og det arbejde tager tid - samtidig med, at der skal et forsikringsselskab ind over. Og det betyder altså, at færgen er taget ud af drift til og med torsdag - og at den tilbageværende færge skal ud på ni dobbeltture. Men det har ikke slået færge-direktøren ud.

- Når det ikke er sommer, kan vi klare det, siger Kjeld Møller til TV 2/FYN.

Se mere på TV 2/FYN fra klokken 14.00.

Se Ærøfærgens sejlplan her

Oversigt

    Oversigt