I det fynske folks tjeneste

Massive aflysninger: Bøjden-Fynshav aflyser alle afgange

Først på formiddagen lørdag lagde færgen til Als til i Bøjden. Her bliver den liggende til blæsten har lagt sig. Foto: Ole Holbech

Over middag blev resten af Alsfærgen afgange lørdag aflyst. Foto: Ole Holbech

1 af 2

Færgeafgange på ruterne Spodsbjerg-Tårs og Bøjden-Fynshav er ramt af massive aflysninger.

Den bidende kolde storm som i øjeblikket suser ind over det sydlige Fyn koster massive aflysninger på Langelandsfærgen og Alsfærgen.

Specielt Alsfærgen mellem Bøjden og Fynshav er hårdt ramt. Først på eftermiddagen lørdag meddeler færgeselskabet Færgen således på dets hjemmeside, at alle afgange til og fra Fyn lørdag er aflyst.

Også Langelandsfærgen fra Spodsbjeg til Tårs er ramt af massive aflysninger. På færgeselskabet Færgens hjemmeside fremgår det, at næste gang der sejles indtil videre er klokken 18.15.

Det samme gør sig gældende fra Tårs til Spodsbjerg, hvor den næste afgang ligeledes ventes at være klokken 18.15.

Blæsten tog flere afgange

Midt på formiddagen kunne man på et opslag på det lille billethus på havnen i Bøjden i første omgang læse, at blæsten havde tvunget Alsfærgen til at blive i Bøjden, og at enkelte afgange var aflyst. Her lå den i læ, fordi blæsten forhindrede færgen i at gå i havn i Fynshav.

TV 2's meteorolog Anders Brandt har varslet, at den kraftige østenvind, som blæser ind over de sydlige egne med kulingstyrke og vindstød af stormstyrke ventes, at fortsætte frem til lørdag aften.

Artiklen opdateres ... 

Læs også Bidende koldt: Fortsat risiko for vindstød af stormstyrke

Læs også Knaldet med 146 km/t: 4.800 blitzet på Storebæltsbroen

 

Ved du noget? Så send os et tip