Færgeselskab skal ændre deres takster

Rudkøbing Kommune presser nu Strynø-Rudkøbing Færgefart til at ændre deres takster. Det sker efter talrige klager mod færgefartens prispolitik i forbindelse med abonnementskort til biler.

-

Rudkøbing Kommune presser nu Strynø-Rudkøbing Færgefart til at ændre deres takster.
Det sker efter talrige klager mod færgefartens prispolitik i forbindelse med abonnementskort til biler.

- Vi har nu anmodet færgeselskabet om at udarbejde helt nye takstbestemmelser. De skal ligge klar senest 1. maj 2005. Det fortæller Børge Gotfredsen i dag til TV 2 /FYN. Børge Gotfredsen er Udvalgsformand for Teknik og Miljø, Rudkøbing kommune.

Dermed giver Rudkøbing kommune nyt håb til de utilfredse passagerer på færgefarten mellem Rudkøbing og Strynø.

- Vi vil gerne have at vores borgere er tilfredse med at benytte færgeoverfarten mellem Strynø og Rudkøbing. Derfor ber vi færgefarten om at tage et ekstra nøje kig på deres takster. Inddirekte set kan man godt sige, at vi ber dem tage højde for de klager, der har været, afslutter Børge Gotfredsen, Udvalgsformand for Teknik og Miljø, Rudkøbing kommune.

Oversigt

    Oversigt