I det fynske folks tjeneste

Færre anmelder arbejdsulykker under krisen

Frygten for en fyreseddel får mange til at undlade at kræve deres arbejdsulykke anmeldt.

Det skal arbejdsgiveren ellers ifølge loven.

Siden krisen ramte, er antallet af arbejdsulykker, der ikke er blevet anmeldt, steget med mere end 10 procent. Det viser forskning, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og Odense Universitetshospital har foretaget for LO.

Overlæge Jens Lauritsen fra Odense Universitetshospital og hans kollegaer har som de første undersøgt besøg på skadestuer og holdt det sammen med offentlige registre af folk på sygedagpenge. Det skriver Fagbladet 3F.- Der har været en markant lavere anmeldelsesandel i 2008 og 2009, slår Jens Lauritsen fast.

Under en krise tænker mange mere kortsigtet, forklarer Einar Baldursson, der er lektor i arbejdspsykologi ved Aalborg Universitet.
- Krisebevidstheden, som politikere og økonomer er så glade for, har en række negative konsekvenser, som at sikkerheden på arbejde bliver en luksus og ikke en ret, siger Einar Baldursson.

Ved du noget? Så send os et tip