I det fynske folks tjeneste

Færre asylansøgere koster job på Langeland

Behovet for pladser på landest asylcentre falder. Derfor er Asylcenter Holmegaard på Langeland nu igang med at lukke et af sine centre ned.

Det er Asylcenter Skippergaarden i Rødby på Lolland, der nu lukkes ned.

Centeret blev åbnet af Langeland Kommune for bare et år siden fordi der var pladsmangel, men siden er udviklingen vendt.

Årsagen er hurtigere sagsbehandling og at flere asylansøgere bliver sendt hjem.

Da antallet var på det højeste husede Langeland Kommune i alt 740 asylansøgere fordelt på fire centerafdelinger på Langeland og en i Rødby.

For Langeland betyder lukningen tab af job.

- Da vi var på det højeste antal var vi 60 ansatte, men her i 2014 har vi kontrakt med udlændingestyrelsen om at have 44 ansatte, siger, Ulrik Phil, der er centerleder på Asylcenter Holmegaard.

Ved du noget? Så send os et tip