Færre børn kommer til skade i trafikken

Antallet af børn, der kommer til skade i den fynske trafik, er faldet med 28 procent de seneste to år.

Det viser tal fra de fynske skadestuer i perioden 2008 til 2010.

I 2008 blev der registreret 1186 tilskadekomne i alderen 0-17. I 2010 var tallet faldet til 853 tilskadekomne i trafikken.

Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital kan ikke komme med nogen enkel forklaring på det faldende antal tilskadekomne. Men ifølge OUH er der i de fynske kommuner lavet mange forbedringer for de bløde trafikanter og især for børns skoleveje.

Oversigt

    Oversigt