I det fynske folks tjeneste

Færre busser truer syddansk konkurrenceevne

Nedskæringer på regionale busruter skader fynsk uddannelses- og erhvervsliv, mener uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

En række repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og erhversliv på Fyn protesterer mod Region Syddanmarks beslutning om at regionale busser skal betjene færre byer.

10 fremtrædende repræsentanter for fynsk erhvervsliv og erhvervsuddannelser tager i et åbent brev til Region Syddanmark på det kraftigste afstand fra beslutningen om at reducere serviceniveauet for kollektiv bustrafik.

De mener, at nedlæggelse af uddannelses-busruter til de yderste lokalsamfund kan få alvorlige personlige og samfundsmæssige konsekvenser i regionen.

Det medvirker til at svække sammenhængskraften og øger risikoen for fraflytning, fravalg af uddannelse, mindre mobilitet, og lavere tilknytning til arbejdsmarkedet i de berørte egne.

- Scenariet for den kollektive trafik med den ny trafikplan er særdeles dystert. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre Regionsrådet til at leve op til sit overordnede ansvar og revurdere beslutningen, skriver de i det åbne brev.

De 10 underskrivere


  • Fynsk Erhverv
  • Syddansk Universitet
  • University College Lillebælt
  • Erhvervsakademiet Lillebælt
  • Syddansk Erhvervsskole
  • Kold College
  • Odense Katedralskole
  • Social- og Sundhedsskolerne
  • VUC Fyn
  • Tietgenskolen

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.