Færre fartsyndere med nye hastighedsgrænser

Efter to dage med hastighedskontroller langs den fynske motorvej, konkluderer politiet, at bilisterne har accepteret den nye hastighedsgrænse på 130 km/t. Det kniber dog fortsat med at overholde grænsen på 110 km/t.

-

Efter to dage med hastighedskontroller langs den fynske motorvej, konkluderer politiet, at bilisterne har accepteret den nye hastighedsgrænse på 130 km/t. Det kniber dog fortsat med at overholde grænsen på 110 km/t.


Bilisterne er blevet bedre til at overholde hastighedsgrænserne på motorvejen

Torsdag og fredag har Rigspolitiets færdselsafdeling lavet kontroller langs den fynske motorvej. I alt har politiet skrevet 195 rapporter, men kun de 42 blev skrevet på strækninger, hvor det er tilladt at køre 130 km/t.

- Det virker som om, at bilisterne nu har accepteret de nye hastighedsgrænser. 130 km/t passer de fleste trafikanter fint, og mange kører endda langsommere, siger Peder Pedersen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling på Fyn.

Der er dog stadig enkelte bilister, der har svært ved at overholde hastighedsgrænserne. En enkelt bilist blev fredag noteret for at køre 172 km/t, hvor man kun må køre 130. Og på strækningerne, hvor man kun må køre 110 km/t, er der stadig alt for mange bilister, der kører for stærkt. 153 bilister blev noteret for at køre over de tilladte 110 km/t torsdag og fredag.

- Det kniber for mange med at sætte hastigheden ned, når man kun må køre 110 km/t. Men vores tolerancegrænse er lav, og hvis man blot kører lidt stærkere end det tilladte, så falder hammeren, siger Peder Pedersen.

Men alt i alt er Rigspolitiets færdselsafdeling positivt overraskede efter den omfattende kontrol på den fynske motorvej.

Oversigt

    Oversigt