Færre fynske huse til salg

Antallet af huse til salg på Fyn er faldet siden samme tidspunkt i 2015. Det samme gælder i Jylland, mens tallet er steget på Sjælland.

P. t. er der 39.380 parcel- og rækkehuse til salg i hele landet.

Det tal dækker over, at antallet af huse til salg er faldet fire procent på Fyn og to procent i Jylland, mens der er kommet syv procent flere huse til salg på Sjælland siden samme tidspunkt i 2015.

Det viser en opgørelse fra Realkreditrådet.

Det er især i hovedstadsområdet og på Østsjælland, at udbuddet er steget.

I gennemsnit har husene været til salg i 9,5 måneder - den såkaldte liggetid. Det er en halv måned kortere end på samme tidspunkt i 2015.

Udbudspriserne er steget med 3,4 procent i perioden på landsplan.

Oversigt

    Oversigt