Færre kriminelle på Fyn

Der er tomme pladser i arresthusene. Markant færre kriminelle gør at der nu er for mange sengepladser bag tremmerne på Fyn.

Tidligere har de været propfyldte, men nu er der igen plads i arresthusene på Fyn - mere end de kan huske, der nogensinde har været før.

- Vi har jo altid haft rigtig høj belægning i arresthuset i Odense og altid med over 90 procent af pladserne besat. Men det tal er vi kommet under i 2014, fortæller arrestforvarer Frits Christensen.

Årsagen er en periode med færre kriminelle på Fyn. Antallet af anmeldte forbrydelser faldt fra 27.134 i 2013 til 25.596 i 2014. Derudover er der også flere, der afsoner med fodlænke i stedet for bag tremmerne.

De færre indsatte i arresthuset har også betyder, at man kunne lukke en hel etage ned i et halvt år - til gavn for alle:

- Stressniveauet ryger ned både for personalet og de indsatte. Og at vi har kunnet lukke en etage har betydet, at personalet for første gang i min tid har kunnet have tre ugers sammenhængende ferie, siger Frits Christensen.

Tal fra Fyns Politi viser at der i 2014 var færre anmeldelser af kriminalitet i forhold til året før.

Oversigt

    Oversigt