Færre passagerer på Spodsbjerg-Tårs

Færgeruten Spodsbjerg-Tårs har siden takstnedsættelserne på Storebæltsbroen oplevet en nedgang i antallet af passagerer fra Spodsbjerg.

-


Færre passagerer benytter ruten mellem Spodsbjerg og Tårs

Færgeruten Spodsbjerg-Tårs har siden takstnedsættelserne på Storebæltsbroen oplevet en nedgang i antallet af passagerer fra Spodsbjerg.

Jørgen Jensen, direktør for Scandlines Sydfynske, mener at passagernedgangen til dels skyldes de lavere priser på Storebælt, kombineret med motorvejsarbejdet ved Ringe, der gør turen til Svendborg noget mere besværlig end ellers.
-Og så starter sommersæsonen senere i år end vi ellers har set, forklarer Jørgen Jensen til TV 2/FYN. Derfor har Scandlines også valgt ikke at bruge energi på de negative tal.

15. august falder billetpriserne på ruten, så billetpriserne følger prisen for at køre over Storebæltsbroen. Prisen for personbiler falder 20 % - en tur fra Spodsbjerg til Tårs kommer så til at koste 200 kroner.

Jørgen Jensen forventer ikke at de lavere priser vil skaffe flere kunder, men at antallet af passagerer vil være det samme som altid. For at forøge antallet af passagerer vil Scandlines i stedet prøve at friste kunderne på andre måder.
-Det er vi nødt til, og her er det geografien og den smukke natur, der gør ruten attraktiv, forklarer Jørgen Jensen.

Den anden vej - fra Tårs til Spodsbjerg er passagererantallet det samme som samme periode sidste år.

Oversigt

    Oversigt