Færre penge til borgerne i Odense

Der er serviceforringelser på vej i Odense. Det fastslog onsdagens budgetseminar.   

Odense kommune mangler 102 millioner kroner.

"Det vil få konsekvenser, men vi kan ikke sige endnu, hvor pengene skal spares, siger kommunens stadsdirektør Jørgen Clausen.

Da det for cirka 14 dage siden kom frem, at Odense Kommune skal spare cirka 450 millioner kroner over de næste fire år, var alle enige om, det kunne ske uden forringelser af servicen. Pengene blev fundet ved blandt andet at udskyde anlægsudgifterne.

I dag onsdag kom det så frem på budgetseminariet, at kommunen mangler yderligere cirka 350 millioner kroner. Ud af disse kan den fremtrylle nogle millioner kroner ved at bruge af det rådighedsbeløb, som kommunen har stående, hvis der skulle komme ubalancer i systemet.

På bundlinien mangler Odense Kommune nu 102 millioner kroner for at lappe resten af hullet i kommunekassen. Det kan ikke ske, uden at der sker serviceforringelser.

"Der bliver brug for en meget hård prioritering. Vi kan ikke rumme alle de ønsker, der ligger til hvad der er brug for på driften, " siger stadsdirektøren.

Oversigt

    Oversigt