Færre regler, mere fornuft

Region Syddanmark vil med en Facebook-kampagne komme regelrytteri til livs og flytte ressourcer fra unødigt bureaukrati til bedre service.

Med kampagnen, Stop regelrytteriet, beder Region Syddanmark om borgernes ideer til, hvordan man kan flytte ressourser fra unødige dokumentationsopgaver til bedre service.

Kampagnen henvender sig til ansatte, virksomheder og borgere, som i det daglige støder på unødvendigt bureaukrati og regler.

Målet er at gøre op med, at regler er svaret, når der opstår problemer eller enkeltsager.

Og at bruge færre kræfter på dokumentation til fordel for service overfor borgerne.

Et eksempel

På kampagnens Facebookside nævner regionsrådsformand Carl Holst et eksempel på unødvendigt bureaukrati:

På Vejle Handelsskole har en medarbejder i alt brugt 1.673 timer på at registrere de 13.000 elever, der er del af EU-projektet Hold Fast.

Skemaerne fylder 259 ringbind og skal opbevares til 2025.

Og de er endnu ikke færdige!

Unødvendig bureaukrati for at regionen kan leve op til målet om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.

Gå til "Stop regelrytteriet"

Oversigt

    Oversigt