Færre små vandværker i fremtiden

De små vandværker på Ærø er under pres for at gå sammen.

Små vandværker er under pres: Administrationen bliver tungere og de frivillige kræfter færre. Alligevel vægrer mange sig ved fusion: De kan lide selvstændighed.

På Ærø kæmper miljø- og havneformand Ole Wej Petersen for at overbevise øens fem små vandværker om, at de skal gå sammen i et fælles selskab, men hidtil uden held.
 
- Selvstændighedstrangen hos vandværkerne er for stor, siger Ole Wej Petersen til Ritzau.

Hver by sit vandværk

Og tendensen gælder vandværker i hele landet, hvor det snart er fortid at hver eneste lille by har sit eget.

Strammere krav og større administration presser de frivillige i de små vandværker. Nogle vælger fusion, men små vandværker er lig med mange følelser i lokalsamfundene, så ikke alle opgiver uden kamp.

- Vi ser fusioner. Det større pres, der bliver lagt på de små vandværker, kan betyde, at man ikke kan få nogen til at udføre arbejdet i de private vandværker. Især administrationen er blevet meget stor, siger Solveg Nilsson, formand for Foreningen af Vandværker i Danmark, der repræsenterer de små private vandværker.

Oversigt

    Oversigt