I det fynske folks tjeneste

Færre trafik klip

Vi er ved at lære at det koster klip i kørekortet, hvis ikke man kører pænt.

Antallet af klip pr. måned er faldet siden det blev indført i september. Første måned klippede Odense Politi i 400 kørekort, i december var tallet faldet til 100.

- Jeg er absolut sikker på, at folk er mere opmærksomme på klippekortet. Og derfor kører de efter lovens regler. Det siger Ebbe Krogaard, vicepolitiinspektør ved Odense Politi, til DR Fyn.

Cirka halvdelen af klippene skyldes for hurtig kørsel, hvor fartgrænserne er blevet overskredet med over 30 %.