I det fynske folks tjeneste

Færre unge i Odense er kriminelle

Færre unge i Odense begår kriminalitet, viser en ny opgørelse fra kommunen.

Færre unge i Odense begår kriminalitet.

I 2007 blev 265 ud af 38.857 børn og unge registreret i kriminalitet, hvilket er det laveste antal de sidste fem år. Det svarer til 0,7 % af de 0-17-årige, der er blevet registreret i 2007. Ud af denne gruppe er langt hovedparten blevet registreret for første gang.

Kommunen har i den senere tid arbejdet tæt sammen med politiet, hvilket skaber resultater,
- Det er dejligt, at se at vores indsats giver pote. Det er jo det lange seje træk med forebyggende indsats, opsøgende arbejde og forældreinddragelse, som vi nu kan se resultaterne af, siger rådmand Jane Jegind og retter samtidig en stor tak til Fyns Politi for det gode konstruktive samarbejde.