I det fynske folks tjeneste

Færre vil være lærer

For tredje år i træk oplever læreruddannelsen en markant tilbagegang i antallet af ansøgninger.

I alt har 251 søgt ind på en fynsk læreruddannelse i år og det er 50 ansøgninger færre end sidste år og svarer til et fald på 17 procent.

- Jeg tror, at det vil påvirke debatten, at skolereformen bliver meget mere konkret efter sommerferien. Det giver bedre forudsætninger for at sætte fokus på, hvordan den nye reform kan være med til at udvikle skoleområdet, siger Erik Knudsen, rektor på UCL.

Tilbagegangen kommer efter uafbrudt fald i antallet af ansøgninger siden 2011, hvor 405 havde læreruddannelsen som første prioritet. Det svarer til et fald i antallet af ansøgninger på 38 procent på tre år. De fynske tal følger tendenserne på landsplan.

Rektoren på University College Lillebælt er dog optimist.

- Jeg tror, at det vil gavne læreruddannelsen, at jobsituationen for lærere er blevet bedre. Blandt andet fordi den nye skolereform betyder, at der skal ansættes flere lærere, siger Erik Knudsen.