I det fynske folks tjeneste

Fagforeninger forventer kæmpe-demonstration

De fynske fagforeninger forventer kæmpe-demonstration på Flakhaven i Odense tirsdag eftermiddag.

Der var stor fremmøde til sidste års demonstrationen mod regeringens velfærdsreformer.

Demonstrationen på Flakhaven er en del af de landsdækkende protester mod velfærdsforringelser. Demonstrationerne vil finde sted i flere større byer kl. 16.30, og det forventes at næsten 100.000 på landsplan vil være på gaden.

Der er planlagt 10-12 busser med deltagere fra de fynske kystbyer, og arrangørerne forventer, at næsten 10.000 vil lægge vejen forbi Flakhaven, men er også ængstelige for, hvor mange der egentlig vil dukke op på selve dagen.

- 10.000 mennesker er mange, men sidste år lykkedes det jo på d. 17. maj. Denne gang har vi det mere erfaring, og ved hvad der skal til for at samle så mange. Men man kan stadig ikke undgå at have nogle få sommerfugle i maven, siger Helle Nielsen, formand for LO Odense.

Stort sygefravær

Anledningen er Folketingets åbning 2. oktober, og fokus for demonstrationen er blandt andet forringelser i den offentlige sektor.

- Vi siger nej til flere forringelser. Arbejdspresset stiger, og vi har brug for flere hænder. Sygefraværet er højt som aldrig før. Alene i Odense Kommune er udgifter i forbindelse med sygefravær steget til 9 mio kroner, siger Helle Nielsen, formand for LO Odense.
 

Webcam på Flakhaven

Velfærdsdemonstration