Fagforeninger siger stop: Unge løfter for meget

Efter første uge med Jobpatruljen rundt på Fyn og Fredericia kan det konstateres, at unge løfter mere end tilladt. Og grunden er, at de unge kan ikke sige fra.

Fra d. 16. juli til d. 27. juli besøger Jobpatruljen arbejdspladser med unge feriejobbere på Fyn og i Fredericia.

Den første uge er gået, 366 virksomheder er besøgt og 145 unge har talt med Jobpatruljen på Fyn. Af de 145 adspurgte svarer 20 procent, at de løfter mere end de tilladte 12 kilo. Det er et brud på lovgivningen, når de unge under 18 år løfter på mere end 12 kilo, hvilket svarer til en kasse med tomme ølflasker.

quote Det kan være svært at sige nej til sin arbejdsgiver. At sige: 'Det vil jeg ikke løfte', kan være svært, men hvis man føler, det er for tungt, er det ok at sige nej. Derfor prøver vi at opfordre de unge til at sige nej, når det bliver for meget. Det er jo for at passe på dem selv, at de skal sige fra

Natalia Jørgensen

Der er flere grunde til, at unge løfter mere end de må, hvis man spørger jobpatruljekoordinator Natalia Jørgensen.

- Noget af det skyldes, at de ikke ved, hvor tunge nogle af tingene er. Mange ved ikke, at en fyldt kasse med øl eller sodavand vejer mere end 12 kilo. Derudover skubber de mange tunge indkøbsvogne uden at tænke over konsekvensen af mén på sigt, siger Natalia Jørgensen.

Men hvad gør man, hvis man bliver bedt om at løfte noget, der er for tungt?

- Det kan være svært at sige nej til sin arbejdsgiver. At sige: 'Det vil jeg ikke løfte', kan være svært, men hvis man føler, det er for tungt, er det ok at sige nej. Derfor prøver vi at opfordre de unge til at sige nej, når det bliver for meget. Det er jo for at passe på dem selv, at de skal sige fra, forklarer Natalia Jørgensen.

Ung og udødelig

- Vi skal have de unge til at kende deres grænser. Der er ikke nogen, der holder øje med dem. De er uvidne omkring den information og introduktion, der hører med til at løfte ting, forklarer Natalia Jørgensen.

Ifølge Natalia Jørgensen oplever hun, at de unge har en interesse i at kende deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og samtidig har de et øget kendskab til, hvor mange timer de må arbejde i skoleperioden.

Desværre har 20 procent af de unge svaret, at de løfter på mere end de tilladte 12 kilo, når de er på arbejde, og det er en rigtig ærgerlig tendens, fortæller jobpatruljekoordinator Natalia Jørgensen.

Fakta om:

- Det er vigtigt, at reglerne omkring løft og skub overholdes, da de unge ellers risikerer at få varige mén. Når man er ung føler man, at man kan det hele og det kan man måske også i en periode, men det kan få konsekvenser senere hen, siger jobpatruljekoordinator Natalia Jørgensen.

Tunge løft kan ødelægge kroppen på sigt. Mén som ondt i ryg, knæ og led kan være følger af alt for tunge løft. Derudover kan det give spændinger og hovedpiner.

- Det her er netop en af grundende til, at Jobpatruljen stadig er vigtig. Ved at informere de unge, men også arbejdsgiverne omkring reglerne, kan vi forebygge og undgå fremtidige mén og sørge for, at de unge får en god start på arbejdsmarkedet, slutter jobpatruljekoordinator Natalia Jørgensen.

Fakta om:

 

Oversigt

    Oversigt