FAKTA: To år som piratgidsler i Somalia

De to danskere, styrmand Søren Lyngbjørn fra Ærø og kaptajn Eddy Lopéz, har den kedelige rekord at have været taget længst til fange i nyere danmarkshistorie. De er samtidig de vestlige gidsler, der har været længst tilfangetaget af somaliske pirater.

* Lørdag den 12. januar har de sammen med deres fire dansk-ansatte filippinske kolleger været gidsler hos en somalisk piratbande i to år.

* Den nu 45-årige kaptajn Eddy Lopéz er af chilensk oprindelse, men dansk statsborger, og er blandt andet uddannet på Marstal Navigationsskole. Kaptajnen har hustru og tre børn i Chile.

* Den nu 49-årige styrmand Søren Lyngbjørn fra Ærø har været sømand siden sine unge år og er uddannet på Marstal Navigationsskole.

* Begge danskere fik deres ansættelse på coasteren Leopard fra rederiet Shipcraft gennem Nordane Shipping i Svendborg. Det er Nordane Shipping, der står for bemandingen af Shipcrafts skibe.

* Frem til 4. april 2011 blev gidslerne holdt fanget på det kaprede græske tankskib Polar. Siden har de angiveligt været i land i Somalia, hvor piraterne har flyttet rundt med dem.

* I alt 15 danskere har siden 2007 været gidsler hos somaliske pirater, inklusiv de to danskere, der sammen med fire filippinere venter på frigivelse.

Oversigt

    Oversigt