Fakta-røver tjekkede butik ud

Et par timer inden røveriet mod en Fakta-butik i Odense var gerningsmanden inde i butikken. Politiet efterlyser to mænd i sagen.

Søndag eftermiddag klokken 15.55 begik en mand røveri mod Fakta på L. A. Rings Vej i Odense, hvor han truede personalet med en kniv til at udlevere et ukendt pengebeløb.

Et par timer forinden havde manden været inde i butikken. Billeder fra videoovervågningen viser nemlig manden, der får indløst en flaskebon. Det fortæller Fyns Politi.

Efter røveriet flygtede han og en medgerningsmand på en sort scooter.

Politiet vil gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen. Fyns Politi kan kontaktes på 114.

Oversigt

    Oversigt