Fakta: Så meget tjener din kommune på naturgas-salg

Det kommunalt ejede energiselskab NGF Nature Energy står til at blive solgt til udlandet. Sker det, tjener otte fynske kommuner samlet 335 millioner kroner.

Et salg af energiselskabet NGF Nature Energy - det tidligere Naturgas Fyn - vil sende flere millioner kroner i de fynske kommunekasser.

I alt vil de otte kommuner, der ejer energiselskabet, formentlig tjene 335 millioner kroner på salget. 

Selskabets største ejer, Odense Kommune, kan lune sig med 86,1 millioner kroner, mens Nordfyns Kommune, der tjener mindst, opnår en fortjeneste på lige knap 20 millioner kroner, hvis NGF Nature Energy sælges til den forventede pris.

I kortet kan du se, hvor mange millioner din kommune får ud af salget.

Artiklen fortsætter under kortet

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er det den engelske kapitalfond Pioneer Point Partners, der har tilbudt sig som køber af NGF Nature Energys kommercielle del. Selskabet er ifølge finansmediet Bloomberg kendt for at investere i grøn energi for derefter at sælge videre igen efter få år. 

Seks skal stemme for

Skal englænderne have fat i NGF Nature Energy, skal seks ud af de otte ejere stemme for et salg.

Foruden den kommercielle del sælger energiselskabet også ud af ledningsnettet - det vil sige rørene, der transporterer gassen rundt til de 35.000 fynske husstande, NGF Nature Energy servicerer. Her har statens Energinet meldt sig som køber.

NGF Nature Energys bestyrelsesformand, Jens Otto Dalhøj, var tirsdag i TV 2/Fyns studie. Her bekræftede han, at energiselskabet går med salgsplaner, men han ville ikke svare ja til, om Pioneer Point Partners er køberen, som TV 2/Fyn erfarer.

NGF Nature Energys bestyrelsesformand vil ikke bekræfte, at køberen er engelske Pioneer Point Partners. 

Den 21. december stemmer den sidste kommunalbestyrelse om salget, og først dér ved vi, om NGF Nature Energy får nye ejere.

Ærø og Langeland kommuner har ingen andel i NGF Nature Energy og tjener derfor ikke på salget, ligesom de heller ikke kan stemme for eller imod.

Du kan se hele interviewet med Jens Otto Dalhøj herunder. 

Det er en engelsk kapitalfond, som er interesseret i at købe fynske NGF Nature Energy.

Oversigt

    Oversigt