I det fynske folks tjeneste

Falck har travlt på Fyn

Et regnskyl omkring klokken 11.00 har givet Falck travlt med vandskader søndag eftermiddag.

Midt på eftermiddagen var der indløbet 22 vandskade-opgaver til Falck fra Odense.

Og det tal kan sagtens blive større:

- Der kommer hele tiden nye anmeldelser, og vi har alt disponibelt mandskab og udstyr igang, siger Per Skov Bergholdt, stationsleder, Falck i Ringe.

Søndag morgen blev Langeland ramt af skybrud.

I tidsrummet fra 08.20 til 08.50 faldt der 15 mm. regn.

Der er tale om skybrud, når der falder 15 mm. på en halv time eller derunder.