Falck må vente

Klagenævnet for udbud skal bruge tid på at undersøge Falcks klage over Region Syddanmark, men det får ikke opsættende virkning.

Falck klagede over Region Syddanmark, fordi de ikke mener at Regionen behandlede udbuddet af ambulancekørsel ordentligt.

Nu har Klagenævnet for Udbud meldt ud, at sagen er kompliceret, og at det kommer til at tage tid at behandle den.

Indgåelse af nye kontrakter om ambulancetjenesten kan imidlertid ikke vente på det, mener Klagenævnet.

Falck anerkender afgørelsen:

- Vi har forståelse for, at en grundig behandling af vores klage tager tid, siger regionsdirektør, Niels Thorup, fra Falck og tilføjer:

- Når en afgørelse kan komme tæt på udløbet af vores kontrakt 31. august 2015, må hensynet til patientsikkerheden naturligvis gå forud for hensynet til Falcks klage.

Oversigt

    Oversigt