I det fynske folks tjeneste

Falck: Pas på bålet

Hvert år medfører vores bål-traditioner på sankthansaften flere uheld. Falck opfordrer til at følge deres råd for at undgå bålulykker.

Torsdag er sankthansaften, og det betyder tusindvis af bål rundt på Fyn og i resten af landet, men hvis man ikke passer på, kan det gå meget galt.

Ifølge Falcks brandchef Jørgen Mieritz kunne stort set alle farlige situationer undgås, hvis bare folk tager forbehold.

Brandchefens råd

1. Bålet placeres mindst 60 meter fra markafgrøder og 30 meter fra bygninger, 200 hvis de har stråtag.

2. Pas på der ikke er fugle og dyr i bålet, det gør man bedst ved at lave bålet umiddelbart før tænding, roder man kun i bålet risikerer man, at dyrene bare kravler længere ind.

3. Undgå brandfarlige væsker.

4. Sluk bålet forsvarligt, ikke bare med sand, da det varmes op og kan give slemme forbrændinger, hvis noget træder på det.

5. Er uheldet ude, så behandlies brandsår bedst med tempereret vand (15-20 grader).