I det fynske folks tjeneste

Falck-travlhed i den første vinteruge

2943 gange har de røde Falck-biler været på de syddanske veje siden den første sne faldt i sidste uge.

2943 gange har de røde Falck-biler været på de syddanske veje siden den første sne faldt i sidste uge.

Det er oftest flade bilbatterier der får folk til at fange telefonen og ringe efter vejhjælpen. Det skete hele 1193 gange.

- Mange batterier har haft svært ved at tåle kulden, så vi har været ude og hjælpe med at starte mange biler, fortæller Thomas Dietz, der er driftschef i Falck.

234 biler er blevet trukket fri i regionen, og så var der en række andre andre problemer med nedfrosne biler.

Falck har lavet en række gode råd, hvis du vil undgå at blive en del af statistikken.

o Inden du tager af sted, skal du sørge for, at bilens ruder og lygter er rene.

o Stå op i god tid om morgenen og lyt til vejr- og vejmelding.

o Ring eventuelt til Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (TIC) på telefonnummer 80202060

o Tag af sted i god tid.

o Vær ekstra opmærksom på glat føre ved lavninger, skove, broer, skrænter og vådområder.

o Masser af frisk luft i kabinen modvirker, at ruderne dugger.

o Giv tegn i god tid, når du skal svinge.

o Du manøvrerer bilen langt mere sikkert på en snedækket vej, hvis den har vinterdæk på

Hvis bilen skrider ud

o Træd på koblingen.

o Løft foden fra speederen.

o Ret op og styr bilen ligeud.

o Brems i ét eller højst et par sekunder.

o Slip bremsen og styr bilen ind på kursen - styr og brems eventuelt flere gange, men kun i korte øjeblikke.

o Sørg for at styre med bløde, rolige bevægelser.

Ved du noget? Så send os et tip