Faldt over bord: Tysk sejler omkommet

En tysk sejlers liv stod ikke til at redde, da han lørdag blev reddet op af vandet ud for Ærø.

En tysk sejler omkom lørdag, efter at han røg i vandet ud for Marstal.

De øvrige besætningsmedlemmer slog alarm klokken 16.30, efter manden var røget over bord, og Forsvarets Operationscenter iværksatte straks en redningsaktion.

Assisteret af et patruljefartøj, to marinehjemmeværnsbåde, den tyske kystvagt og et par private både fik en redningshelikopter lokaliseret manden i vandet, knap en time efter at alarmen var indløbet.

Manden blev hevet op i helikopteren og fløjet til Odense Universitetshospital. Mandens liv stod ikke til at redde og han blev erklæret død klokken 18.20.

De to øvrige besætningsmedlemmer blev bjærget over i et redningsfartøj.

Oversigt

    Oversigt