I det fynske folks tjeneste

Falks oplæg til mål var indøvet

01:04
00:06

Rasmus Falk afleverer med hælen til målscorer Bashkim Kadrii

1 af 3

OB har næsten sikret sig endnu en sæson i Superligaen, men Rasmus Falk håber også, at AGF klarer frisag.

OB slog mandag aften AGF med 1-0 på NRGi Park i Aarhus i en meget taktisk superliga-affære.

Sejrsmålet blev scoret et kvarter før tid, da indskiftede Bashkim Kadrii scorede efter flot opspil. Rasmus Falk afleverede bolden fikst bag om sin egen fod, hvilket spillede Kadrii helt fri.

- Det var meningen. Jeg har spillet sammen med Bashkim Kadrii i fem år, så vi kender hinanden rigtig godt på banen, siger Rasmus Falk.

Fynboerne rykker med sejren op på Superligaens syvendeplads og er næsten sikker på at overleve i Superligaen. De har nu syv point ned til nedrykningsstregen

Selvom det ser ud til, at OB overlever i Superligaen, så håber Rasmus Falk også, at AGF klarer frisag i bunden af ligaen.

- Jeg håber, at AGF overlever i Superligaen, og det er synd, hvis de rykker ned. Det er fedt at spille på Aarhus Stadion, og det er en fed fodboldby. Jeg har også flere gode venner på holdet, siger Falk, som siger følgende om mandagens kamp:

- Det var en af sæsonens mest taktiske kampe. Der var mange nerver på i dag, og begge hold var bange for at tabe, siger Falk.

OB's målmand Mads Toppel føler sig ikke sikker på endnu en superligasæson endnu.

- Jeg vil ikke sige, at det er sikkert endnu, fordi Superligaen er sindssyg. Der kan ske alt, men dagens sejr var mega vigtig. Vi har ikke en kæmpe byrde på skuldrene, og det er vigtigt forud for de sidste tre kampe, siger Mads Toppel.

Ved du noget? Så send os et tip