Der er flere måder at tilkalde brandvæsenet på. Man kan ringe til 112, eller automatisk slå alarm via detektorer på et brandalarmanlæg.
Derudover findes der også de såkaldte alarmtryk, hvor man med et tryk på en knap har mulighed for manuelt at aktivere en brandalarm.
I alt findes cirka 220.000 alarmtryk i Danmark. Men en ny analyse fra Beredskabsstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, hvor brugbare alarmtryk er.
Næsten aldrig brand ved alarmtryk
Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har analyseret samtlige 1593 udrykninger, som de kommunale brandvæsener foretog efter alarmtryk i 2016.
Kun 26 gange var der reelt en brand, som beredskabet skulle slukke. Resten var enten falske eller blinde alarmer, hvor alarmen er aktiveret henholdsvis bevidst eller ubevidst.
Dyrt for Beredskab Fyn
Billedet er det samme på Fyn. På Fyn var der i 2016 i alt 91 udrykninger efter et tryk på en alarmknap. De 72 var blinde alarmer, 16 var falske og kun tre var reelle.
- Tallene taler deres klare sprog. Når der så få gange rent faktisk er brand, kan der være god fornuft i at justere på brugen af alarmtryk, siger chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen i en pressemeddelelse.
- Brandvæsenet bliver i dag alarmeret effektivt på andre måder, og vi kan ikke se, at alarmtryk – selv i de tilfælde hvor der er brand – gør en forskel i hverken udrykningstider eller brandudbredelse.
Store udgifter
Beredskabsstyrelsen anslår, at de kommunale brandvæsener i alt brugte otte millioner kroner i 2016 på at køre forgæves til alarmtryk. Dertil kommer de risici, som udrykningskørsel medfører.
En forsigtig beregning viser, at det alene i 2016 har kostet Beredskab Fyn 464.000 kroner at rykke ud til fejlalarmer ved alarmtryk.
- Der er andre omkostninger end de rent økonomiske forbundet med de mange falske og blinde alarmer. For eksempel iværksættes der evakueringer, og hvis det sker igen og igen uden grund, så bliver det en slags ”ulven kommer”, så folk måske ikke reagerer, hvis der en dag rent faktisk opstår en brand, siger Bo Torp Henriksen.
Hos landets kommunale brandvæsener er man klar til at se på problemet.
- Udrykning til alarmtryk medfører en række ulemper, som de kommunale beredskaber er opmærksomme på, blandt andet på baggrund af erfaringsudveksling med vores europæiske kolleger. Vi har ambitioner om at lave egentlige handleplaner for at nedbringe problemet, så vi i stedet kan bruge ressourcerne der, hvor der er et reelt behov, siger Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør for Brand & Redning Sønderjylland og formand for interesseorganisationen Danske Beredskaber.