I det fynske folks tjeneste

Falsk alarm: Mange brandalarmer uden brand koster dyrt

Næsten 1.600 gange rykkede brandvæsenet ud i 2016 på grund af et tryk på en brandalarm. Men kun 26 gange var der en brand, der skulle slukkes. De mange fejlalarmer koste mange penge.

Foto: Alexander Aagaard

Der er flere måder at tilkalde brandvæsenet på. Man kan ringe til 112, eller automatisk slå alarm via detektorer på et brandalarmanlæg.

Derudover findes der også de såkaldte alarmtryk, hvor man med et tryk på en knap har mulighed for manuelt at aktivere en brandalarm.

I alt findes cirka 220.000 alarmtryk i Danmark. Men en ny analyse fra Beredskabsstyrelsen sætter spørgsmålstegn ved, hvor brugbare alarmtryk er.

Næsten aldrig brand ved alarmtryk

Læs også Frustrerede frivillige brandmænd slår alarm

Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse har analyseret samtlige 1593 udrykninger, som de kommunale brandvæsener foretog efter alarmtryk i 2016.

Kun 26 gange var der reelt en brand, som beredskabet skulle slukke. Resten var enten falske eller blinde alarmer, hvor alarmen er aktiveret henholdsvis bevidst eller ubevidst.

Dyrt for Beredskab Fyn

Billedet er det samme på Fyn. På Fyn var der i 2016 i alt 91 udrykninger efter et tryk på en alarmknap. De 72 var blinde alarmer, 16 var falske og kun tre var reelle. 

Sådan ser de ud, de såkaldte alarmtryk. Foto: Ole Holbech

- Tallene taler deres klare sprog. Når der så få gange rent faktisk er brand, kan der være god fornuft i at justere på brugen af alarmtryk, siger chef for Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse, Bo Torp Henriksen i en pressemeddelelse.

- Brandvæsenet bliver i dag alarmeret effektivt på andre måder, og vi kan ikke se, at alarmtryk – selv i de tilfælde hvor der er brand – gør en forskel i hverken udrykningstider eller brandudbredelse.

Læs også Brand opstået på et toilet på skole

Store udgifter

Beredskabsstyrelsen anslår, at de kommunale brandvæsener i alt brugte otte millioner kroner i 2016 på at køre forgæves til alarmtryk. Dertil kommer de risici, som udrykningskørsel medfører.

En forsigtig beregning viser, at det alene i 2016 har kostet Beredskab Fyn 464.000 kroner at rykke ud til fejlalarmer ved alarmtryk.

- Der er andre omkostninger end de rent økonomiske forbundet med de mange falske og blinde alarmer. For eksempel iværksættes der evakueringer, og hvis det sker igen og igen uden grund, så bliver det en slags ”ulven kommer”, så folk måske ikke reagerer, hvis der en dag rent faktisk opstår en brand, siger Bo Torp Henriksen.

Hos landets kommunale brandvæsener er man klar til at se på problemet.

- Udrykning til alarmtryk medfører en række ulemper, som de kommunale beredskaber er opmærksomme på, blandt andet på baggrund af erfaringsudveksling med vores europæiske kolleger. Vi har ambitioner om at lave egentlige handleplaner for at nedbringe problemet, så vi i stedet kan bruge ressourcerne der, hvor der er et reelt behov, siger Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør for Brand & Redning Sønderjylland og formand for interesseorganisationen Danske Beredskaber.

Anbefalinger

Beredskabsstyrelsen anbefaler på baggrund af analysen bl.a. at:
  • Der udvises tilbageholdenhed med opsætning af nye alarmtryk i forbindelse med frivillige anlæg
  • Virksomheder og institutioner opfordres til at sikre, at eksisterende alarmtryk fra lovpligtige anlæg og fra frivillige anlæg, som ønskes bibeholdt, som minimum udstyres med beskyttelsesdæksel, således at blinde alarmer fra stød/beskadigelse reduceres
  • Virksomheder og institutioner, hvorfra der er afsendt blinde eller falske alarmer fra aktiverede alarmtryk, opfordres til at vurdere, hvordan alarmerne bedst nedbringes, herunder alternative placeringer eller egentlig nedtagning, såfremt det er muligt inden for den eksisterende lovgivning
  • På baggrund af dialog mellem Beredskabsstyrelsen og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser sidstnævnte, at elementer af denne analyse vil indgå som opmærksomhedspunkter i en af de kommende vejledninger til brandkravene i Bygningsreglement 2018