Falsk alarm nord for Fyn

Horsens Politi satte en større eftersøgning igang nord for Fyn lørdag eftermiddag, da en sejler havde spottet noget i havet udfor Juelsminde, som kunne ligne et menneske. Det viste sig at være en død sæl.

Sejleren alarmerede Horsens Politi over middag lørdag. Politiet rekvirerede derefter mandskab fra Marinehjemmeværnet, Horsens Brandvæsen og en helikopter.

Hvis der var tale om et lig, kunne der måske være tale om den forsvundne fynske dreng.

Efter nogle timers søgning blev der fundet en død sæl, der flød i overfladen nord for Bogense. Sælen lå på et sted, der passede med den rute, sejleren havde taget.

Derfor blev det meste af eftersøgningen afblæst. Marinehjemmeværnets kutter krydser dog stadig rundt i farvandet, oplyser Horsens Politi.

Oversigt

    Oversigt