I det fynske folks tjeneste

Falsk bud på Bogense Sygehus

En svindler fra en virksomhed i Jylland er årsag til at Fyns Amt har måttet udskyde salget af Bogense Sygehus i flere uger. Manden gav det højeste bud på sygehuset, men hans virksomhed vidste intet om tilbuddet. 

-


Fyns Amt har nu endelig fundet en køber, der kan stille en bankgaranti

En svindler fra en virksomhed i Jylland er årsag til at Fyns Amt har måttet udskyde salget af Bogense Sygehus i flere uger. Manden gav det højeste bud på sygehuset, men hans virksomhed vidste intet om tilbuddet.

Da økonomiudvalget 24. september i år skulle vælge mellem syv forskellige tilbud på Bogense Sygehus indstillede økonomiudvalget, at Fyns Amt skulle sælge til højestbydende.  En uge senere,  da Fyns Amtsråd skulle godkende salget,  måtte sagen dog udskydes, da den udpegede køber alligevel ikke kunne stille bankgaranti. Og nu viser det sig, at tilbuddet fra den højestebydende var falsk.

- Det var fup og svindel. Manden havde afgivet et tilbud uden at hans virksomhed var vidende om det. Derfor kom der aldrig en bankgaranti fra den højestbydende, siger amtsborgmester Jan Boye(K).

Jan Boye ønsker ikke at oplyse, hvem der stod bag det falske købstilbud.

Virksomheden, der havde afgivet det 2. højeste bud, har nu i stedet fået tilbuddet om at købe det nedlagte Sygehus i Bogense, og i følge Jan Boye har virksomheden allerede stillet den nødvendige bankgaranti.

Derfor vil økonomiudvalget tirsdag formiddag indstille til Fyns Amtsråd, at virksomheden får lov at købe det nedlagte sygehus. Det endelige salg skal godkendes af Fyns Amtsråd 1. november, og indtil da er køberen og købssummen en hemmelighed.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.