Familie beder om hjælp

Familien til en 61-årig mand, der torsdag faldt over bord fra sin sejlbåd og formentlig er druknet, beder nu offentligheden om hjælp til at finde liget af manden.

Det skriver Ritzau.

Familien opfordrer både lokale fynboer fra kertemindeegnen og turister til at holde øjnene åbne langs kysten og på havet. Ulykken skete syd for Lundgårds Klint syd for Kauslunde Å, da John Fløjborg Hansen blev ramt af sejlskibets bom og blev slået over bord.

Han var ikke iført redningsvest, og trods en intens eftersøgning lykkedes det derfor ikke for Søværnets folk at finde manden.

Oversigt

    Oversigt