Familie blev vækket af tyv i stuen

En familie i Sanderum blev natten til tirsdag vækket, da en indbrudstyv rumsterede rundt i deres stue, mens de lå og sov på 1. sal.

Familien vågnede i deres hus på Broløkkevej i Odense klokken halvtre, da de hørte tumult i stuen. I stedet for at gå ned og se hvad der foregik, greb de mobiltelefonen og kontaktede politiet.

Kort efter dukkede en patruljevogn op, og de kunne anholde indbrudstyven på fersk gerning. I følge vagthavende er tyven en gammel kending af politiet.

Oversigt

    Oversigt