I det fynske folks tjeneste

Familie genforenes efter bomberegn

Der var glædestårer på banegården, da de første libanesere vendte hjem til Fyn søndag. I flere dage havde de været fanget i kaos og uroligheder i Libanon.

Familien Cheban genså søndag hinanden efter tre dage med ulidelig ventetid.

Susan Cheban har i tre dage siddet klinet til tvskærmen for at følge med i urolighederne i Libanon. Hendes to børn var på ferie dernede og blev fanget i bomberegnen.

-Kan jeg få dem hjem, hvis de dør? Kan de begraves i Danmark? Sådan nogle dumme, urolige tanker fløj gennem hovedet på mig, fortæller Susan Cheban.

Den bekymrede mor blev nødt til at tage beroligende tabletter for at kunne holde ud at se nyhederne på tv.

Familien er nu samlet i god behold igen.

-Vi takker gud for, at vi er sammen igen, slutter Susan Cheban med tårer i øjnene.