I det fynske folks tjeneste

Familie og venner mindes trafikdræbte Thomas ved ulykkessted

00:38

Dagen derpå er der lagt en del blomster ved ulykkesstedet. Video: Nicolaj Kenneth Pedersen

Foto: Nicolaj Kenneth Pedersen

Foto: Nicolaj Kenneth Pedersen

Foto: Nicolaj Kenneth Pedersen

1 af 4

Thomas Bennetzen mistede livet fredag morgen. Familie og venner har siden lagt blomster på det sted, hvor chaufføren kørte galt.

Fredag morgen mistede den 31-årige lastbilchauffør Thomas Bennetzen livet, da han skred ud med sin saltvogn på Knarreborgvej mellem Tommerup og Verninge.

Den erfarne vognmand mistede herredømmet over saltvognen på grund af det glatte føre og kørte frontalt ind i et vejtræ. Han døde på stedet.

Dagen derpå er der lagt en del blomster ved ulykkesstedet, hvor familie og venner har mindet den 31-årige chauffør.

Kæreste: Vi skulle giftes til april

Thomas Bennetzens kæreste, Anja Andersen, fortalte fredag til TV 2/Fyn, at de havde været kærester i tre år og havde bryllupsplaner.

- Vi stod jo og skulle giftes her til april, sagde Anja Andersen.

Parret boede sammen med Anja Andersens trillinger på seks år i det hus i Brobyværk, som Thomas Bennetzen havde købt for knap to år siden. Planerne var at gøre huset i stand, så der var plads til dem og drengene.

- Og hvis der kom én til, så kom der én til, fortalte Anja Andersen.  

Dagen derpå er der lagt en del blomster ved ulykkesstedet. Foto: Nicolaj Kenneth Pedersen

Thomas Bennetzens kæreste, Anja Andersen, fortalte, at de havde været kærester i tre år og havde bryllupsplaner. Foto: Nicolaj Kenneth Pedersen

Læs også Anja mistede Thomas i ulykke: - Vi skulle giftes til april

Direktør: Han tjente samfundet

Thomas Bennetzen arbejdede for vognmandsfirmaet Kai Andersen Eftf., hvor alle ansatte i forbindelse med deres kollegas dødsulykke blev tilbudt krisehjælp.

- Vi er i virksomheden i chok og dyb sorg over denne tragiske hændelse, og alle vores dybfølte tanker går til de efterladte, familie og venner, skrev virksomheden på Facebook.

- Det her er et udtryk for en mand, der mister livet, mens han tjener samfundet. Han mister vejgreb og kører af vejen og ind i et træ. Det er der intet førerhus, der kan holde til, sagde direktør Martin Hummel senere til TV 2/Fyn.

Ved du noget? Så send os et tip