I det fynske folks tjeneste

Familie på ferie: Brand opdaget af bilist på motorvejen

01:41

Et hus på Korsebjergvej i Blommenslyst brændte ned til grunden, mens familien var på ferie. Foto: Local Eyes

1 af 4

Den var god nok, kunne Fyns Politi konstatere, da det natten til lørdag modtog en anmeldelse om en brand.

Anmeldelsen kom klokken 04.15 fra en bilist på motorvejen. Bilisten havde set et hus i flammer og ringede resolut til politiet.

Politiet valgte at køre til stedet for at tjekke anmeldelsen, og da patruljen ankommer til Korsebjergvej i Blommenslyst stod et hus i lys lue.

I følge vidner var huset overtændt og slukningsarbejdet blev besværliggjort af, at taget var lavet af metalplader.

Det lykkedes ikke ODense Brandvæsen, at redde huset, så det brændte ned til grunden.

Ingen kom til skade ved branden. Familien er nemlig bortrejst.

Politiets teknikere skal nu igang med at finde brandårsagen, men der er mistanke om, at der er sket en kortslutning i en elektrisk installation.

Ved du noget? Så send os et tip