Familieboom på fynske højskoler

Der var engang, hvor man holdt ferie for at slappe af og lave ingenting. Men de tider er forbi. Mange familier valfarter til Fyn i disse dage. Ikke for at lege turist - men for at gå i skole.

-

Der var engang, hvor man holdt ferie for at slappe af og lave ingenting. Men de tider er forbi. Mange familier valfarter til Fyn i disse dage. Ikke for at lege turist - men for at gå i skole.


Alt er booket på Køng Folke- og Idrætshøjskole

- Det går rigtig godt. Vi har fulde huse de næste fire uger. Og vi har folk på venteliste, så hvis nogen hopper fra, så står der mange familier på spring til at tage over, fortæller en travl forstander på Køng Folke- og Idrætshøjskole, Peter Bendix.

At tage på højskole er blevet rigtig populært for mange familier. Den stressede hverdag levner ikke mange ledige stunder for en familie til at være sammen.

- Det er det samme, som alle familier klager over. Vi har ikke tid nok i hverdagen. Derfor handler det om at få det bedste ud af den tid, vi har sammen, fortæller familiefar Michael Vedel fra Jægerspris, der bliver bakket op af sin kone:

- Vi får prøvet ting sammen, som vi aldrig ville få gjort hjemme. Og så får vi jo serveret mad morgen, middag og aften, og det betyder rigtig meget, når man er en familie på fem, siger Betina Bröking.

Sidste år var der 89 familiekurser rundt om i landet. I år er antallet steget til 92.

 

 

Oversigt

    Oversigt