Familien: Vi bebrejder ikke politiet

Familien til den ti-årige Michael Jepsen, der tirsdag forsvandt fra en koloni ved Enebærodde, bebrejder ikke politiet, at det var familien selv, der torsdag skulle finde drengens tøj og hjelm. Det siger de til TV2/FYN.

Frygter han er druknet

Familien fandt tirsdag formiddag drengens tøj og hjelm i strandkanten.
- Politiet har gjort en kæmpe indsats, men lige på det punkt glippede det, siger stedfaderen Niels Ole Hald.

Moderen har samme syn på sagen.
- Jeg har også stået 25 meter fra stedet, hvor tøjet blev fundet. Jeg kunne lige så godt have fundet det, så vi bebrejder ikke nogen noget, siger moderen, Lone Jepsen.

Drengen er hjerneskadet og kan ikke tale. Han var tirsdag på udflugt med sin skole til en gård, der bruges som koloni. Men mens pædagogerne tirsdag ved middagstid pakkede bilerne, løb børnene rundt og legede, og ved den lejlighed forsvandt drengen.

Familien frygter, at Michael Jepsen er gået i vandet, og at han nu er druknet.
- Det er jo svært at holde modet oppe. Hvis han allerede er gået i vandet i tirsdags, og vi har torsdag i dag, siger Lone Jepsen til TV2/FYN.

Oversigt

    Oversigt